Hittegods Fortid, nutid og drømme til afhentning. Vi mødes på et hittegodskontor, hvor brudstykker af vores liv ligger og venter på at blive hentet. Fodbolde og videobånd ligger mellem afghanske og danske flag. Vi kommer fra hele verden og fra 11 forskellige skoler på Frederiksberg. Vi rapper, synger og danser i en forestilling, der handler om, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvor vi vil hen. Romeo og Julie Det bliver Shakespeare, som du aldrig har set det før, når vi til juni giver dig 130 Romeoer og Julier på Betty Nansen Teatret. Vi er unge fra fem skoler fordelt på Nørrebro, Nordvest, Østerbro og Frederiksberg, som giver dig vores nye fortolkning af den klassiske kærlighedshistorie. I vores version udløser et kys en øredøvende larm af metaltønder, mens et slagsmål opføres som en lydløs dans. Vores verden er et gigantisk metalklatrestativ, som vi klatrer og danser på, men også falder ned fra, væltet omkuld af hæsblæsende forelskelse og jalousi. Vi spørger dig, om vi skal slippe kærligheden fri, eller binde den på hænder og fødder? Om hvad det gør ved et menneske at få hævn? Oplev vores eksplosion af dans, rap og sang, i en forestilling der åbner sommeren med et brag. Billetter fås her: www.contact.dk CommentsLeave a Reply |
RSS Feed