Feng shui konsulent, Lea Philip
Jeg er god til at planlægge, med fokus på at skabe udvikling for andre ud fra en respekt for deres følelser og behov. Jeg har et højt energiniveau og igennem entusiasme og glæde motiverer jeg andre omkring mig til at arbejde sammen om et fælles mål. Min indfølings- og indlevelsesevne giver mig et talent for at kunne motivere andre til at udvikle deres potentiale.
Jeg har siden jeg var helt lille altid flyttet rundt på mit værelse i tide og utide og har boet i samtlige værelser i mit barndomshjem (inkl. stuen). Jeg har aldrig kunne sætte ord på mit behov for at flytte rundt, men med min feng shui uddannelse har jeg både fået rationalet bag samt legaliseringen af det.
Jeg er uddannet af Annika Surry, Natural Forces (www.naturalforces.dk) og lige været til "Joey Yap's Feng shui and Astrology 2011 seminar" (Las Vegas, Nevada), hvor jeg er blevet klædt på til år 2011.
Derudover har jeg undervist i astanga yoga siden 2004, hvilket har givet mig erfaring i at formidle viden samt at læse kropssprog. Jeg har en bachelor i erhvervsøkonomi og psykologi, som har udviklet både mine empatiske og mine kommunikative evner. I øjeblikket er jeg i gang med min kandidat (Msc i Strategic Market Creation), hvor jeg er i gang med at skrive mit speciale om forbruger kreativitet. I efteråret 2010 var jeg på udveksling i Californien (Monterey Institute of International Studies) for at få en anden synsvinkel på branding, innovation og entrepreneurship, samt nyde godt af alt den dejlige spiritualitet der befinder sig der med alle former for yoga, kinesiologi, ayurveda, kranio sakral terapi m.m.