Being in allowance

I denne weekend er jeg stødt på noget nyt: et sted hvor jeg har virkelig svært ved at være i "allowance" og at tage mine barriere ned og tillade det at være som det er.

Jeg er med på at alle ikke har lyst til at vælge mere i livet eller at de vil gøre det på samme måde som jeg vælger at gøre det på og jeg har rigtig mange mennesker i mit liv, som ikke vælger Access og det har jeg det helt fint med - det er jo deres valg, ligesom at vælge det er mit valg.

Og det er faktisk en gave og på sin vis sjovt (når jeg et ude af det igen) at observere de steder jeg stadig reagerer i stedet for at agere og det her er tydeligvis et at de steder!

Så hvad er det der gør at jeg har det fint med at have alle de her mennesker i mit liv der ikke vælger Access, og denne ene person, der ikke vælger det har jeg utrolig svært ved at acceptere? Og jeg ved nu at det handler om at det slet ikke tilhøre mig meget af det! Det er personen der har svært ved at jeg vælger Access og ikke omvendt! Det er slet ikke min kamp, min følelse, min tanke eller noget som helst andet! Og alle de steder hvor jeg har været enig med og accepteret eller reageret og modstrit at andre skal vælge det samme som mig, ellers kan vi ikke være venner - det vil jeg gerne give slip på NU! tak :-) og hvad er der mere i det?

It still sticks me... så hvad kan jeg være eller gøre for at have mere lethed med det?