DIN TRANSFORMATIONS MENTOR

  • Forside
  • Smagsprøver
  • Udtalelser
  • Din Transformation
    • Fantastiske Forandringer >
      • Log Ind
    • 1:1 Sessioner
    • ETI-Healer uddannelsen
  • Om Lea
  • Kontakt
  • Forside
  • Smagsprøver
  • Udtalelser
  • Din Transformation
    • Fantastiske Forandringer >
      • Log Ind
    • 1:1 Sessioner
    • ETI-Healer uddannelsen
  • Om Lea
  • Kontakt

De 3 trin:

Genfind Bevidsthed
Frigiv Begrænsninger
Skab Muligheder

En fortælling om hvordan vi kan rydde op i vores fastlåste overspisningsmønstre på bare 30 min.

29/7/2019

Kommentarer

 
I dag skal det handler om Anette (navnet er opdigtet, men historien er sand).

Anette havde inden vores session lige gennemgået en periode, hvor overspisningen havde været i udbrud.

Hvor hun slet ikke kunne styre det.


Derfor valgte hun at tage en session, hvor netop overspisning var teamet.

I slutningen af sessionen fornemmer Anette en helt anden lethed omkring mad og spisning.

”Det er der jo bare, det føles helt mærkeligt, anderledes.”

Vi startede med at gå tilbage til barndommen, hvor Anette var ca. 5 år.

Læs mere
Kommentarer

Træt af slankekure? 

23/6/2015

Kommentarer

 
Har du været på utallige slankekure i håbet om at få den perfekte krop?

Jeg var faktisk rigtig god til at gå på slankekur - hvis jeg sætter mig for noget, så er jeg ret god til at fuldføre det, så når jeg valgte at gå på en slankekur, droppe gluten, eller hvad jeg nu fandt på, var jeg super sej til at holde det. Det var bare ikke særligt sødt mod min krop - det var snarer EN STRAF.

Læs mere
Kommentarer

Bruger du din krop som skraldespand?

4/6/2015

Kommentarer

 
Kender du det med bare at stoppe mad ned i din krop? Måske gør du det fordi du ikke synes det skal gå til spilde, måske gør du det helt ubevidst, måske gør du det for at dulme en følelse?

Uanset hvorfor du gør det ville det så ikke være rart at lade være? Ikke at have den trang?


Læs mere
Kommentarer

Min krop vil kun have slik!

2/3/2015

Kommentarer

 
Når jeg fortæller folk, at de kan kommunikere med deres kroppe og spørge dem, hvad de gerne vil have at spise, så er en af de første reaktioner ofte:

Jamen min krop vil bare have slik så!?!

Der er en eller anden fordrejet holdning til at hvis vi spurgte vores krop, så ville den kræve slik, chokolade og is hele tiden.


Læs mere
Kommentarer

Så kom jeg sørme i TV! 

25/2/2015

Kommentarer

 
Her kan du se mit TV interview på Familiekanalen med titlen "Bliv VEN med din KROP":

Picture
Kommentarer

Hvor meget nydelse tillader du dig selv at have?

24/3/2014

Kommentarer

 
Picture
Så hvor meget nydelse tillader du dig selv at have? Hvad hvis hele din dag og hele dit liv kunne være fyldt med nydelse, hvordan end det ser ud for dig? Det kan være en nydelse af spise noget virkelig lækkert, eller blive berørt på en skøn blid måde, eller høre noget underskøn musik eller fuglene synge, eller være i naturen og tillade dig at sanse alt omkring dig, eller ... og jeg kunne blive ved - hvad hvis selv det at være på arbejde og sidde på en stol, kunne være en nydelse?

Alle de ting, du har besluttet dig for absolut ikke kan transformeres om til nydelse i dit liv, kunne du tænke dig at give slip på det nu? Og begynde at se på de oplevelser på en helt ny måde? Den stol du sidder på kan være et lige så stort bidrag til dit liv, som en fugl, der kvidre, hvis du tillader den at være det. Så lige nu, luk øjnene og fornem dine balder, din lår mod stolen du sidder på og tillad stolen at bidrage til dig og du til stolen.

Og hvis du synes det er alt for mærkeligt og du bestemt ikke kan fornemme at en stol kan bidrage til dig, så vælg noget andet - det næste du spiser f.eks. og vær tilstede med den mad du spiser og fornem den i munden, smagen, teksturen, duften og gør det til en nydelse af spise, at sidde, at VÆRE. Leg med det i løbet af dagen. Du behøver ikke afsætte en time til det, du kan bare bruge et par sekunder når du lige husker det og tænke: Hvordan kan denne oplevelse gøres til en nydelse for mig? Hvad kan jeg være eller gøre anderledes, der vil gøre dette endnu mere orgasmisk end jeg troede var muligt?

Og nydelse er forskellig fra person til person, fra et øjeblik til det næste, så bare fordi du finder det let at nyde at spise et jordbær, så lad endelig være med at konkludere, at det er det, der er svaret, at det er jordbær du skal spise for at opleve nydelse. Vær i spørgsmålet - hvordan ser nydelse ud for mig i dag? Hvor og hvordan kan jeg opleve mere nydelse i mit liv?

Hvordan kan denne oplevelse gøres til en nydelse for mig? Hvad kan jeg være eller gøre anderledes, der vil gøre dette endnu mere orgasmisk end jeg troede var muligt?
Hvad er det, der gør at du stopper dig selv fra at opleve den orgasmiske energi, som er tilstede i ethvert øjeblik? Hvordan ville det være for dig, hvis du tillod dig selv at opleve lidt mere nydelse? Hvis du sidder og smiler, så er det nok et tegn på at din krop i hvert fald ville være taknemmelig for mere nydelse, så hvordan kan du give den det?

Jeg har tidligere skrevet et blog indlæg om 'livet som en legeplads' og om hvor tit vi er blevet begrænset i at have det sjovt, fordi "det er ikke en legeplads det her", så hvor meget har du afskåret af din nydelse, fordi det ikke har været anset som passende at nyde livet? Og hvor meget har du begrænset din nydelse til ferierne og/eller til soveværelset? Hvad hvis det var okay at nyde livet i alle situationer? Og hvad hvis din nydelse kan være "just for you, just for fun, don't tell anyone"? Du behøver jo ikke indvie din kollega i, at du har en helt fantastisk oplevelse med at sidde på din stol og at dit smil helt op til ørerne skyldes at du tillader stolen at bidrage til dig. Du kan jo vælge at holde det for dig selv, samtidig med, at du tillader dig at nyde hvert et øjeblik af livet.

Har du nogensinde begrænset din egen glæde eller nydelse, fordi du har set at andre ikke har kunnet modtage det? Hvad er det der gør, at det er vigtigere for dig at andre har det godt, at de kan modtage dig, end din egen glæde og nydelse? Kunne du tænke dig at vælge for DIG? Og lade de andre vælge for dem? Hvad hvis det at du vælger mere nydelse tillader dem at vælge mere af det også?

Vil du have mere nydelse i dit liv, så vælg det og hvis du fornemmer jeg kan være et bidrag til det, så kontakt mig - en af de mange ting i mit liv som jeg nyder er at modtage og give kropsbehandlinger - det er som om jeg kan fornemme alle molekylerne i hele kroppen vibrere og sige TAK fordi du valgte dette, tak fordi du tillader os at modtage omsorg, healing, blidhed.

Hvordan ser nydelse ud for dig i disse 10 sekunder?
Kommentarer

Opdeler du din dag i måltider?

2/3/2014

Kommentarer

 
Picture
I dag var jeg ude med en veninde, klokken var omkring 16.40 og jeg var blevet sulten, så jeg ville finde noget mad, da vi sætter os på restauranten spørger hun; så er det her aftensmad? Og spørgsmålet giver ingen mening for mig, indtil jeg indser at mange mennesker (inklusiv mig selv tidligere) planlægger deres dag efter måltiderne; morgenmad, middagsmad, aftensmad. Mit svar var; vi kan godt kalde det aftensmad, hvortil hun spørger om vi skal spise aftensmad senere? Hvortil mit svar er at hvis jeg er sulten, så vil jeg gerne spise noget senere, ellers ikke. Jeg ved ikke om det var et acceptabelt svar.

Det er sjovt som vi har en tendens til at opdele vores dag i måltider - jeg gjorde det selv i mange år - engang (før jeg begyndte at bruge Access værktøjerne) havde jeg altid mad på mig, eller havde en klar plan for hvor eller hvornår jeg kunne få noget mad. Nu er det anderledes. Tidligere havde jeg købt ideen om at jeg havde lavt blodsukker og behøvede mad tit. Nu spiser jeg når min krop har lyst til mad og jeg spiser det min krop har lyst til, uafhængigt af hvad tid på døgnet det er.

Behovet for at vide hvilket måltid vi spiser bunder sikkert i at kunne planlægge resten af dagen og så er det puttet i en kasse, så er der styr på det. Hvad ville der ske hvis du begyndte at spise når din krop har lyst til det uafhængigt af hvad klokken er? Har du nogensinde følt dig sulten og kigget på uret for at tjekke om det nu også var passende at være sulten nu? Hvad hvis du i stedet for at konsulteret dit ur, at du begyndte at konsulteret din krop? Du kunne for eksempel spørge: krop, har du lyst til noget fysisk at spise? Og hvis du bliver let og udvidet, så er det et ja og hvis du bliver tung er det et nej - hvordan kan det blive lettere end det?

Hvad hvis du i stedet for at konsulteret dit ur, at du begyndte at konsulteret din krop?
Kommentarer

Spiser du for ikke at tænke på at spise?

17/12/2013

Kommentarer

 
Nogle gange er jeg nok mere sød end smart - kender du det?

Jeg var bevidst om at min krop gerne ville have noget at spise, og at der tilsyneladende ikke var noget den ville have, indtil jeg endelig fandt noget den ville have og i bare begejstring og for ikke at skulle "bekymre" mig om hvad min krop ville spise bare lidt længere spiste jeg et stykke mere end hvad den egentlig ville have - Smart ikk?

Så alle de gange vi har spist, for ikke at skulle bekymre os om hvad vores krop vil have at spise - Skal vi ikke give slip på det nu, og se om der måske er et andet valg, der er et mere omsorgsfuldt valg for os og vores krop?

Og alle de gange vi har fordømt os selv for at spise et stykke mere end hvad vi vidste vores kroppe havde lys til at spise - Skal vi ikke også give slip på dem nu og i stedet kigge på: Hvad er rigtigt ved mig, som jeg ikke forstår?

TAK!
Kommentarer

Hvem skal bestemme hvad?

4/7/2013

Kommentarer

 
Picture
Forleden da jeg var til min venindes barns navngivnings fest blev jeg bedt om at give den lille noget mad, og eftersom jeg efter Access er blevet dejligt hjernevasket spørger jeg selvfølgelig drengens krop om den vil have noget at spise og det ville den ikke (jeg blev tung), så jeg valgte at overhøre moderens anmodning. Da jeg støder ind i moderen ti minutter efter spørger hun om jeg har givet ham mad, hvortil jeg svarer nej. Hun beder mig igen om at give ham noget mad og jeg vælger at gøre det denne gang og drengen spiste velfornøjet maden og jeg var ikke i tvivl da han ikke ville have mere. Det fik mig til at tænke på, at det at jeg bare lytter til hans krop jo ikke bidrager til at han kan lære at lytte til sin krop. Det er jo lige meget på hvilket grundlag vi tager en beslutning på et barns vegne, det fratager stadig dem valget og muligheden for at lære at tage valg. Så hvad ville der ske hvis vi lod børn vælge hvad de ville spise og hvornår de ville spise og hvor meget de vil spise? Og give dem frihed til at vælge om hvert 10. sekund? 

"Jeg sammenligner lidt min krop med en bedste veninde - Ville du bare fodre din veninde uden at spørge om hun overhovedet vil havde noget at spise? Nej vel?"
Det er lidt i tråd med forslaget i "Right body for you" om at "lade køleskabsdøren stå åben", så alle kan tage hvad de vil når de vil det. Der er selvfølgelig en begrænsning i at det er den voksne, der vælger hvad der er til rådighed i huset, så når der købes ind kunne der spørges til: Hvad vil kroppene i familien have at spise i løbet af den næste uge? Og købe ind ud fra de informationer du får af det. Ville det være sjovt for dig/Jer? Ville det give mere bevidsthed om hvad din krop faktisk vil have at spise?

Jeg spørger ofte min krop: "Krop vil du have noget fysisk at spise?" og hvis jeg bliver tung er det et nej og hvis jeg bliver let er det et ja. Og hvis jeg bliver let kan jeg derefter spørge hvad min krop gerne vil have at spise - jeg sammenligner lidt min krop med en bedste veninde - Ville du bare fodre din veninde uden at spørge om hun overhovedet vil havde noget at spise? Nej vel? Så hvorfor er vi ikke bedre til at spørge vores kroppe om hvad de gerne vil spise? Hvorfor er det at vi vælger at lytte til råd som er baserede på andres kroppe og ikke til vores egen krop, som jo trods alt er den der skal spise det? Du kan jo prøve at begynde at inkludere din krop i de valg du tager på dens vegne... ;-)
Kommentarer
    Picture

    Lea Philip

    Velkommen til min blog - Her kommer jeg med inspiration så du kan bruge mere af din magi og bevidsthed i hverdagen.

    RSS-feed

    Kategorier

    Alle
    At Skabe Med Lethed
    Bevidsthed
    Bidrag Til Jorden
    Børn & Bevidsthed
    Børn & Bevidsthed
    Frigiv Begrænsninger
    Holdninger & Virkelighed
    Holistisk Tilgang
    Ingen Slankekur
    Interessant Holdning
    Kinesiologi
    Kommunikation Med Kroppen
    Kroppen & Mad
    Lea Philip
    Meditation
    Nydelse
    Nytår
    Skytsengel
    Spørgsmål Skaber Muligheder
    Stress
    Taknemmelighed
    Tankemylder
    Valg
    Visualisering
    Vælg Mere Af DIG
    Ånder

Abbsolutely FUN energy
v. Lea Philip
cvr. nr.: 32182259

Kontakt mig her!
Lea Philip
Find min Cookies- og Privatlivspolitik her