Er dit liv en legeplads?

For et par uger siden sad jeg i toget på vej til Kbh for at holde kursus. Jeg sidder i familie kupeen overfor to drenge, en på omkring 15 og en på omkring 8. Den 15 årrige er super opmærksom på den yngste og sørger for at tage chokoladen, videospillet, colaen osv frem på de helt rigtige tidspunkter. Da vi nærmer os Hovedbanegården bliver drengen alligevel lidt for ustyrlig og kravler lidt rundt på sæderne, hvortil den ældste siger: "nu må du sætte dig ordentligt, det er jo ikke en legeplads det her" og i det øjeblik slår det mig, hvor utrolig mærkværdig det udsagn er: "det er ikke en legeplads der her".

Hvor tit har du fået af vide at tingene ikke er en legeplads? Og har du taget den holdning med dig til andre områder i livet? Hvor meget har du begrænset det at have det sjovt, fordi "det er altså ikke en legeplads det her"? Så kunne du tænke dig at udvide legepladsen til hele dit liv og tillade dig selv at have det sjovt på alle områder i livet og ikke kun på de nøje afmærkede områder? JA?

Hvordan ville dit liv se ud hvis hele dit liv var en legeplads?