Hvor mange holdninger og konklusioner bruger du til at stoppe dig selv fra at blive mere bevidst?

I en samtale med en far til en pige på 7 år fortæller han mig at hans datter savner hans eks kæreste og han ved ikke hvad han skal gøre ved det.

"Har du spurgt hende hvad hun mener når hun siger hun savner hende?"

"Nej"

"Kunne det være en mulighed for at blive mere bevidst om hvad hun mener med det?"

"Hvad hvis hun ikke kan svare?"

"Ville du blive sur hvis hun ikke kunne svare?"

"Nej, det ville jeg nok ikke"

"Okay, hvad stopper dig så fra at spørge?"

Interessant holdning at vi ikke er villige til at stille et spørgsmål, når vi er i tvivl om den anden kender svaret - hvor tit er du blevet gjort forkert fordi du ikke kendte svaret på et spørgsmål, der blev stillet dig? Så ud af omsorg for den anden, for ikke at sætte dem i samme situation, undlader vi at spørge - Hvad hvis der fandtes en anden mulighed? Hvad hvis vi kunne lære vores børn at være bevidste og at de ikke er forkerte? Hvordan ville verdenen så se ud?

Hvad hvis datteren blot er bevidst om at hendes far savner en kæreste? Eller at hun nød opmærksomheden fra to voksne? Eller at hun godt kunne lide at se hendes far med en anden, så hun vidste han havde det godt, når hun var hos moderen? Kunne det være en mulighed? Hvad hvis børn er meget mere bevidste end vi tror?