Kunne du tænke dig at begynde at meditere? Eller måske bare få mere ro og overskud ind i dit liv? Måske har du et bestemt formål med meditationen og måske er du bare nysgerrig på hvad det kan gøre for dig. Uanset er du velkommen til at læse med her. "Nye kinesiske studier viser desuden, at der på fem dage med tyve minutters meditation om dagen kan ses et markant fald i forhold til angst, nervøsitet, vrede, depression og træthed samtidig med at følelsen af overskud øges." Sundhedstyrelsens råd vedr. alternativ behandling Meditation kan se ud på mange forskellig måder og min opfordring til dig er at finde den metode, der falder dig lettest. Jeg er ikke fortaler af at forcere noget, eller gå den besværlige vej for at opnå en bestemt meditativ tilstand. Jeg er fortaler for at VÆLGE det, der VIRKER for DIG. Selv om du ikke har prøvet det endnu har du nok en fornemmelse for hvad der ville virke for dig, så stil dig selv følgende spørgsmål: - Hvor længe kunne du tænke dig at meditere? Hvad ville føles overkommeligt lige nu? Er det 10 min eller 1 time? Kortere, længere eller midt i mellem? Jeg kan for det meste bedst overskue, hvis jeg starter ud med intensionen om at 'meditere' i 10-20 min. Men når de 10-20 min er gået, så har jeg ofte lyst til at blive i tilstanden lidt længere og så gør jeg bare det. Så selvom du vælger en længde inden du går ind i meditationen, så behøver du ikke holde dig til den (også selvom du midt i ikke 'gider' længere). Mange stopper sig selv allerede inden de går i gang med at meditere, fordi de tror de skal sidde der LÆNGE og det synes jeg er synd. Hvis kroppen lige har brug for lidt ro og hovedet lidt pause, så tag det, også selvom det "kun" er 5 min. - Hvordan kunne du tænke dig at sidde/ligge? Nogen mener at man skal sidde op med lige rygsøjle og fødderne i jorden. Igen er jeg meget til at følge det, der virker bedst og rarest for dig lige nu. Du kan altid ændre det. Så hvad ville være mest behageligt for dig? At sidde med ret ryg, at sidde i en behagelig stol, at ligge ned, eller måske at gå en tur imens? - Hvad vil du gerne fokusere på? Når vi mediterer, så har vi tit et fokus, det kan være din vejrtrækning, en farve, et mantra, et ord eller en bestemt ting eller følelse. Jeg kan tit godt lide at blande visualiseringer ind i min meditation. Visualiseringer, hvor jeg ændrer på forskellige områder i mit liv, eller giver slip på holdninger og konklusioner, så jeg kan skabe større frihed i mit liv. Hvad ville være lettest, rarest og sjovest for dig at vælge? - Kunne du tænke dig at blive guidet, høre musik eller at, der er stilhed? Prøv at forestille dig det. Du sidder/ligger med lukkede øjne: Ville det være rart med en der guider dig lidt? Eller ville det forstyrre dig? Ville det være rart med lidt stille musik? Hvad ville være mest optimalt for dig lige nu? Hvis du gerne vil have en, der guider dig, så kan du evt starte med denne afspændings- og udvidelsesøvelse jeg har lavet til dig (den tager ca. 13 min.). Så er du faktisk klar til at gå i gang med at meditere! Det kan være en fordel at vælge et sted, hvor du ikke bliver forstyrret, så du bare kan VÆRE med dig selv. Hvis du oplever, at noget af det er svært, eller ikke glider som du gerne vil, så se, om der er en af parametrene du kan ændre på, så det igen bliver let. Det kan være du har besluttet at du skal mindst sidder der i x min., ellers tæller det ikke, eller at du faktisk ikke sidde/ligger godt, eller at det ikke fungerer med den lyd du har valgt - Hvis der er noget, der ikke virker, så vælg noget andet. Og det kan være forskelligt fra gang til gang, hvad du har behov for og lyst til. Forstyrrer dine tanker dig? Nogen tror at der skal være fuldstændigt stille i deres hoved ellers mediterer de ikke, eller så gør de det forkert - hvad hvis det ikke er sandt, eller relevant? Når der dukker en tanke op, så sig "Hej, jeg er lige i gang med noget andet, kom tilbage senere", eller send den op i en ballon og lad den flyve op og væk. Og hvis du alligevel kommer til at gå ind i tanken, så lader du den bare flyve væk, når du opdager det. Lad være med at fordømme dig selv for det, bare lad det være og fortsæt så hvor du kom fra. Jeg glæder mig til at høre om dine oplevelser ♥ Har du nogle spørgsmål, så spørg endelig - og har du endnu ikke tilmeldt dig mit nyhedsbrev, så gør det nu og få en skøn lille visualiserings øvelse med. |
Lea Philip
Velkommen til min blog - Her kommer jeg med inspiration så du kan bruge mere af din magi og bevidsthed i hverdagen. Kategorier
Alle
|