Når jeg fortæller folk, at de kan kommunikere med deres kroppe og spørge dem, hvad de gerne vil have at spise, så er en af de første reaktioner ofte: Jamen min krop vil bare have slik så!?! Der er en eller anden fordrejet holdning til at hvis vi spurgte vores krop, så ville den kræve slik, chokolade og is hele tiden. ![]() Hvad hvis det ikke er rigtigt? Hvad hvis din krop faktisk ved hvad der er godt for dig at spise? Det er sjovt, at det at leve et liv uden restriktioner & regler, og i stedet indfører spørgsmål & kommunikation med kroppen får folk til at tro, at det hele vil gå op i slik og chokolade (og, at det er dårligt). Hvad hvis det ikke er sandt, hvad hvis det faktisk bare betyder, at du kommer til at nyde alt den mad du spiser uafhængigt af, om det er slik eller grøntsager? Jeg foretrækker klart spørgsmål & kommunikation med kroppen fremfor restriktioner & regler og tænkt hvis det også kunne lykkes for dig? Hvad foretrækker du? Der er jo ikke noget rigtig eller forkert svar her. Det handler bare om hvad DU foretrækker eller hvad der ville være det bedste for dig. Så hvis du foretrækker regler & restriktioner er det bare ikke her du finder din inspiration. ![]() Så hvad hvis det, der står i vejen for, at du kan kommunikere med din krop og, at den kan fortælle dig lige præcis det den gerne vil have er dine holdninger til hvad der er sundt og usundt at spise? Hvis du har en holdning til, at det er forkert af din krop, at ville vælge at spise chokolade og rigtigt af din krop at vælge at spise gulerødder - giver du den så overhovedet et valg når du spørger? Så bliver det mere som eleven, der desperat prøver at give læren det korrekte svar (altså det svar læren har inde i hoved). Det er der jo ikke meget valg over. Kroppen kan vælge om den vil være den opdragne elev og give dig det svar du gerne vil have (gulerødder) eller lave oprør og give dig det ukorrekte svar (chokolade), og intet af det har noget som helst at gøre med hvad kroppen faktisk har lyst til! Giver det mening, at hvis du giver slip på de holdninger du har om hvad du bør og ikke bør spise, så har din krop mere råderum til faktisk at fortælle dig, hvad den har lyst til? Hvad hvis det, at du blandede dine holdninger/din hjerne udenfor og lyttede til din bevidsthed i stedet, faktisk ville skabe mere lethed omkring din krop og mad end du tror er muligt? Hvad hvis din krop faktisk ved meget mere om hvad der er godt for den end du kan forestille dig? Det er jo trods alt den, der spiser og fordøjer maden. Hvad hvis den godt kan finde ud af at regulere hvad, der er godt for dig, hvis du bare gad at lytte til den, uden fordømmelser og holdninger? Det er da forsøget værd er det ikke? I blog indlægget: Retfærdiggørelser, fortæller jeg lidt mere om at tillade dig selv at tage de valg du har lyst til i livet. Og I TV indslaget "Bliv VEN med din KROP" på Familiekanalen, fortæller jeg endnu mere om kommunikation med kroppen. Jeg håber, at indlægget har givet dig lidt mere information og måske mod på at begynde at kommunikere med din krop? Vi ses måske! /Lea |
Lea Philip
Velkommen til min blog - Her kommer jeg med inspiration så du kan bruge mere af din magi og bevidsthed i hverdagen. Kategorier
Alle
|