Spiser du for ikke at tænke på at spise?

Nogle gange er jeg nok mere sød end smart - kender du det?

Jeg var bevidst om at min krop gerne ville have noget at spise, og at der tilsyneladende ikke var noget den ville have, indtil jeg endelig fandt noget den ville have og i bare begejstring og for ikke at skulle "bekymre" mig om hvad min krop ville spise bare lidt længere spiste jeg et stykke mere end hvad den egentlig ville have - Smart ikk?

Så alle de gange vi har spist, for ikke at skulle bekymre os om hvad vores krop vil have at spise - Skal vi ikke give slip på det nu, og se om der måske er et andet valg, der er et mere omsorgsfuldt valg for os og vores krop?

Og alle de gange vi har fordømt os selv for at spise et stykke mere end hvad vi vidste vores kroppe havde lys til at spise - Skal vi ikke også give slip på dem nu og i stedet kigge på: Hvad er rigtigt ved mig, som jeg ikke forstår?

TAK!