Taler dine planter til dig?

Første gang jeg hørte om konceptet med, at jeg kunne bidrage til jorden, var jeg, lad os bare sige skeptisk. Jeg fik af vide, at noget af alt det jeg sanser i kroppen rent faktisk er jorden, der "kalder" på mig og beder mig om at bidrage til den. I min (daværende) verden var dette et meget syrealistisk koncept - skulle lille jeg kunne bidrage med noget til jorden? Og så endda uden at GØRE noget som helst, men bare VÆRE!?

Jeg lærte dog hurtigt, at ved at bidrage til jorden, så fik jeg det selv meget bedre. Smerter, tunghed og tristhed kunne forsvinde uden, at jeg skulle gøre noget, blot ved at tillade mig selv at bidrage til jorden. Og selvom jeg kan se, at det fungerer, forstår jeg det stadig ikke (hvilket også er humlen i mange af de her værktøjer fra Access). Det handler ikke om at forstå, det handler om at være villig til at være den energi, der er påkrævet til at skabe det liv vi gerne vil skabe.

Du får lige en øvelse, så det bliver lidt mere konkret det med at bidrage til jorden og så vender jeg tilbage, til det jeg egentlig vil fortælle:

---

Tag dine hænder op foran dig, men afstand imellem dem, og saml så alt det du kan bidrage med til jorden (igen du behøver ikke vide hvordan, du gør det helt automatisk ved at være villig til det) og så tæller du 1-2-3 og på 3 kaster du alt den energi du har samlet ned i jorden! SÅDAN - SÅ NEMT ER DET!

Kan du fornemme om der skete en ændring? Er du lettere? Tungere? gladere? Prøv at gøre det flere gange i træk og se hvad der sker!

Nå, men jeg har altså vænnet mig til konceptet om, at jeg kan bidrage til jorden, sådan lidt ukonkret, og bare ved at være villig til at bidrage til den. Nu kommer det nye, det jeg stadig ikke helt kan forstå, og ikke er sikker på er rigtig, selvom jeg jo godt ved at det er.

Så måske handler det mere om at jeg fremstår som fuldstændig skør ved at sige det højt?

Jeg er lige kommet hjem fra København, hvor jeg har været i ca. 2 uger, så mine planter herhjemme havde det ikke så godt. De var bare en smule udtørrede :-( Nu er planter ikke (det fortæller jeg i hvert fald mig selv) det jeg fokuserer mest på, altså jeg kan godt lide at have dem omkring mig, især når de er smukke og blomstrer, så jeg valgte at vente lidt med at vande dem (det er min mor og min lillebror, der er "gartnerne" i hjemmet, så de roller har jo været "taget" og jeg valgte noget andet).

Nu er det bare sådan, at jeg har lært et værktøj eller to efter at have været i Access i en del år nu, og jeg bliver i stigende grad mere bevidst om hvad der foregår omkring mig, så da jeg pludselig fik en stikkende mavepine stillede jeg selvfølgelig nogle spørgsmål.

Det skal siges at jeg før Access har været van til at have meget mavepine, jeg havde det da jeg var lille og ikke ville i skole, og det har fulgt mig det meste af livet - jeg lærte bare ikke, at det ikke nødvendigvis handlede om noget fysisk eller om mig for den sags skyld. Så jeg kunne let have fundet på en konklusion om, hvorfor jeg fik ondt i maven, men jeg valgte i stedet at stille nogle spørgsmål.

Til dig, der også kender til værktøjerne fra Access kan du nok godt gætte hvilke spørgsmål, der dukkede op først, og ja der skete en ændring, der var bare stadig en stor intensitet i min mave. AV.

Jeg blev bevidst om at det handlede om noget med lejligheden, og da jeg satte mig ud på altanen for at trække lidt luft og kiggede lige ind i mine visne blomster, slog det mig:

Er det her mine blomster, der kalder på mig? OG JA, hvor skørt det end lyder, så JA.

Jeg var selvfølgelig ikke overbevist med det samme, men det kan jo ikke skade at vande blomsterne og lige så stille i takt med, at jeg vandede mine blomster og tillod mig selv at bidrage til dem,

SÅ FORSVANDT MIN MAVEPINE!

Og det skal siges, jeg havde skam også prøvet lidt med de gængse teknikker såsom en varmedunk m.m., og det var først da blomsterne fik vand at det ændrede sig helt - og det er ikke vendt tilbage ;-)

SKØRT & SKØNT DET ER DET - OG DET VIRKER! :D

Hvad hvis du er meget mere magisk og bevidst end du nogensinde har givet dig selv kredit for?

Og hvad hvis du har kapaciteter udover dine vildeste fantasier?

Og hvad hvis alt, det du har fordømt som en "forkerthed" faktisk er en styrke? Såsom at kunne opfange planternes behov...

Så næste gang du fornemmer en intensitet i din krop, så husk at spørge om det evt er dine blomster, der kalder på vand ;-)

Og vil du vide mere om hvordan du bliver mere bevidst og åbner op for måske at kommunikere med dine planter, så tilmeld dig mit nyhedsbrev, book en behandling, kom på et kursus, eller hvad der nu føles rigtigt for dig!

/Lea Philip

Access Consciousness Facilitator
Tel: 25 21 66 62