Hvad tænker du når du ser sådan nogle billeder her på nettet eller i film? Tænker du: sådan en krop vil jeg også have! Sådan en krop får jeg aldrig! Hun er er da ALT ALT for tynd! Der må være en masse photoshop indvolveret i det! ![]() Eller tænker du: uhh sikke en skøn krop! Tænk hvis hver gang du så en krop, så tænke du: Uhh sikke en skøn krop! selv når du så din egen! Tænk hvis du ikke havde nogle fordømmelser eller bedømmelse af din eller andres kroppe? For alle udtalelserne i første eksempel er jo fordømmelser, selv: sådan en krop vil jeg også have! Det er jo en kæmpe fordømmelse og negligering af din egen krop. Til dem af jer, der er lidt halv synske (og det er flere end I selv tror), så kan jeg fortælle Jer, at nogle gange, når du tænker: hun har da lige lidt for meget på maven, eller hvad det måtte være - så kan det være, at du bare opfanger deres egne fordømmelser af deres egen krop! Tro det eller ej, men vi er alle sammen meget mere synske end vi tror. Det kan du jo undersøge lidt næste gang det sker. Et lille trick jeg har brugt til at give slip på mine fordømmelser af kroppe det er at se på dem som træer. Jeg ved det endnu engang lyder lidt skørt, men det fungerede super godt for mig, så måske gør det, det også for dig? ![]() Prøv at blive opmærksom på hvordan du kigger på træer. Tænker du: Det træ er godt nok lige lidt for tykt! Det har jo den helt forkerte farve! Virkelig mærkelig og grim bule det har! Eller tænker du: . . . Der var sørme et træ! Så jeg begyndte at kigge på træer og se, at jeg ikke fordømte dem, de var der bare og bidrager til, at jeg kan trække vejret! Og træer bliver endda nogle gange mere interessante når de er lidt skæve eller har en bule, eller mange farver. Så hvad hvis du kunne kigge på din krop, som når du kigger på et træ? Hvad hvis du kunne give slip på alle dine fordømmelser og bedømmelser af din og andres kroppe og bare være taknemmelig for, at de er der og nyde dem, som de er. Så næste gang du kigger på din eller andres kroppe, så kig på dem, som du ville kigge på et træ; uden fordømmelser eller holdninger, og fyldt med taknemmelighed. ![]() Måske dette billede kan hjælpe dig lidt på vej? Jeg glæder mig til at høre, hvordan det går! Vil du have mere inspiration om hvordan du skaber et dejligt forhold til din krop, så skriv dig op til mit nyhedsbrev, Følg med på Facebook, eller deltag i "Bliv VEN med din KROP - på 30 dage", som starter d. 15. april. |
Lea Philip
Velkommen til min blog - Her kommer jeg med inspiration så du kan bruge mere af din magi og bevidsthed i hverdagen. Kategorier
Alle
|